Madværksted

Lav mad med mig, og lær at bruge Sense principperne i praksis.

Inspirations workshops: Mad som er mere plantebaseret med en sammensætning der holder dig mæt længe, ved Livsstilskonsulent og Premium Sense Konsulent Mona Thygesen.

Disse små korte kurser er for dig der ønsker at lave en forandring der kan mærkes. Spise sundere, uden at ændre fuldstændig på din nuværende livsstil. Det virker på den lange bane – stille og roligt at tilføre de forandringer, du nemt kan overskue. Denne forandring vil naturligt føre til øget sundhed, lethed og trivsel og at du slipper overflødige kilo, såfremt det er dit behov.

Du kan nøjes med at vælge et enkelt kursus, eller du kan vælge tre, eller dem alle fem. Vi arbejder i køkkenet i Designmejeriet.

Disse smukke lokaler, vil danne rammen for en hyggelig stund, hvor vi kaster os ud i at arbejde med råvarerne til fælles glæde

Kurserne har focus på at få mere grønt og plantebaseret ind i vore køkkener og anvende råvarerne varieret og simpelt. Jeg vil dog også anvende både kylling, fisk og lidt mælkeprodukter. Da jeg selv har auto immune sygdomme, kan alle mine retter, tvistes til antiinflammatorisk.

Der tales meget om plantebaseret kost i tiden. En plantebaseret kost fokuserer primært på naturlige fødevarer, som frugt, grøntsager, bælgfrugter, nødder, kerner, frø og fuldkorn. Du kan sagtens vælge at spise mere plantebaseret uden at blive vegetar og sige farvel til kød og mælk. I stedet vælger du proportionelt flere af dine fødevarer fra plantekilder, og indfører kødfrie eller kød lette dage, hvor du nyder nogle af de retter som vi laver på disse Madværkstedskurserne.

Kurset henvender sig til dig, der:

  • Ønsker at spise mere plantebaseret, men ikke ved, hvordan det kan gøres let og stadig lækkert.
  • Ønsker du at spise den mad, som du og din familie elsker, men samtidig leve sundere.
  • Ønsker du at smide nogle kilo, men samtidig kunne spise samme slags mad som du hidtil har lavet og resten af din familie spiser.
  • Ønsker at lære noget om Sense principperne, og hvordan du sammensætter sunde måltider, som holder dig mæt længe.
  • Ønsker at spise dig sundere og til færre smerter.

I fællesskab tilbereder vi maden, og taler om hvordan samme ret kan laves med forskellige råvarer, afhængig af om vil spise anti inflammatorisk el ikke og hvordan protein kan være enten plantebaseret eller kød.

Medens der hakkes og snittes og duftene breder sig, lærer du om stivelse, kulhydrater, proteiner, godt og sundt fedt, og hvilke krydderier, der er særlig gode at have lige ved hånden. Du lærer også hvorfor nogle måltider gør dig sulten hurtigt igen.

Sammen sætter vi os til bords og nyder maden i Cafeen. Vi er færdige efter 3 timer, men afsæt mere tid, hvis du gerne vil blive
siddende og hygge snakke.

Alle uanset færdighedsniveau er velkomne! Blot du kommer med et åbent sind, og bidrager til en hyggelig stund.

Efter kurset, får du tilsendt opskrifter. Du kan læse mere om mig og det jeg laver, på min hjemmeside: Monathygesen.dk

Praktiske informationer

Underviser: Mona Thygesen er en passioneret madnørd, og sundhedscoach, som ændrede sin livsstil for ca. 25 år siden, hvor hun brugte mad og måltidsstruktur, som medicin, væk fra et tilbud om førtidspension og daglig kamp med gigt og hormonubalancer.

Mona har inspireret mange kursister til en sundere og lettere livsstil, bla. fra sin klinik i Ry, som underviser på Kostakademiets Kostvejleder uddannelse. Som Premium Sense konsulent, med forløb i Ry, Silkeborg, Skanderborg og på Designmejeriets Tøsede Torsdage, hvor kvinder fra hele landet samles, for at lade sig inspirere og spise sammen.

Kurserne har forskellige emner, men indholdet har hver gang focus på mere plantebaseret mad og undervisning i Sense grundprincipper.

  • Søndag den 20.september: Brunch med mere plantebaseret mad og Sense principper. Det kan godt være du vil tilføre mere kød på dit brunch bord, men jeg viser dig lækre og nemme retter med flere planter. Mad som du enten kan bruge som morgenmad eller frokost. Mæt på den lækre måde!

  • Søndag den 18. oktober: Fast Food, når du hellere vil lave maden selv, fremfor købe det fabriksfremstillede! Her arbejder vi både med plantebaseret råvarer og kød. Sjov, snasket og hurtig mad, som blot handler om, hvilke fødevarer du altid skal ha i dit basis køkken, hvis sund madlavning skal gå hurtigt. Det er efterårsferie, så tag dine børn med og ha en hyggelig stund sammen.

  • Mandag den 19. oktober: Mad med plante proteiner og sunde kerner. Vi laver sammenkogte retter, suppe og en dessert som også kan bruges som morgenmad. Du får fif til, hvad der altid skal være i dit køkken, for at du kan lave sunde måltider.

  • Søndag den 15. november: Sundere julefrokost og julegodter efter Sense principper. Når du gerne både vil spise traditionel julemad, og samtidig mere Sense venlig og plantebaseret. Når du gerne vil undgå ekstra kilo og fordøjelsesbesvær. Jeg giver dig forslag til mad der smager af jul, som indeholder masser af grønt, godt fedt og god smag.

  • Søndag den 22.november: Tapas dag! Vi fyrer den af med lækre tapenader og små syltede ting du kan have stående i dit køleskab, som pifter enhver kedelig ret. Vi laver selvfølgelig også en kedelig ret, du kan pifte.

  • Mandag den 7. december: Antiinflammatorisk mad. Mange mennesker går rundt med for høje inflammationsniveauer og det kan være en tikkende bombe under indre sundhed og balance. Det er ikke svært at lave antiinflammatorisk mad. Det handler bare om at vide hvilke fødevarer der øger inflammation i kroppen og hvilke der hæmmer. Vi arbejder med Krydderier, årstidens krydderurter og madsammensætning, hvor der særligt er focus på det antiinflammatoriske. Vi laver kolde og varme retter, der kan bruges som et hele måltider. Vi laver forskellige dressinger, du altid kan have i dit køleskab.

Kursene afholdes i Designmejeriet, Alhøjvej 2, 8660 Skanderborg. Huset huser både livsstilsbutikken HYGGE, Cafe Sans med et Team Cooking køkken, som er vores denne dag.

Tidspunktet er hver søndag fra kl 9.30-12.30. Mandage fra 17-20. Prisen for kurset er 395,- kroner pr kursus, eller 995,- for tre. Snupper du alle fem, er prisen 1700,-

Tilmeld dig: på monathygesen@hotmail.com eller på 21493599. Når du har fået et ok fra mig, indbetales beløbet på mobilpay, og du er sikret en plads. Vi arbejder på små hold.